Udfasning af Trafik-i-klinik

Efter mange års support med Trafik-i-klinik har vi valgt at lukke denne service i slutningen af 2026.

Beslutningen skyldes en nedadgående brug i de seneste år, men også en hastig udvikling af journalsystemernes reminder-funktioner. Disse systemer kan levere mere integrerede og avancerede reminder-moduler, der har et væsentligt bedre udgangspunkt for at øge effektiviteten af et så vigtigt værktøj og service.

Vi vil gøre vores bedste for, at det ikke påvirker jeres service og forretning negativt ved både aktivt at kommunikere dette til de dyreejere I har på denne service, samt køre planlagte remindere året ud for at få så mange ind i klinikken, som muligt, der derved kan blive overført til en anden reminder løsning.

Vi har nedenfor forsøgt at besvare de spørgsmål vi tænker, I måtte have til udfasningen af Trafik-i-klinik. Hvis det ikke er besvaret nedenfor er man meget velkommen til at tage kontakt til sin MSD Animal Health repræsentant. 

  • 1. juni – Ikke længere muligt, at oprette nye kunder eller remindere på Trafik-i-klinik 
  • 2. juni – Alle dyreejere oprettet på Trafik-i-klinik modtager en SMS omkring udfasning af servicen, i slutningen af året, inklusiv en opfordring til at tage kontakt til jer med henblik på at oprette en reminder i jeres system 
  • 1. september – Du vil modtage en email reminder på udfasningen af Trafik-i-klinik 
  • 7. september – Alle dyreejere oprettet på Trafik-i-klinik modtager en SMS omkring udfasning af servicen, i slutningen af året, inklusiv en opfordring til at tage kontakt til jer med henblik på at oprette en reminder i jeres system 
  • 3. november – Du vil modtage en sidste email reminder på udfasningen af Trafik-i-klinik 
  • 31. december – Sidste live-dato for Trafik-i-klinik 

  • Hvorfor udvikler I ikke yderligere på Trafik-i-klinik? 
    Avancerede løsninger, som dette vil være, ligger udenfor vores kernekompetencer. Udvikling og kontinuerlig support af sådan en platform vil kræve et helt team i sig selv, og med allerede gode løsninger, der er tilgængelige via journalsystemudbyderne mener vi ikke, at endnu et sådant system er nødvendigt eller realistisk fra vores side. 
  • Hvordan får vi overført alle reminders til vores journalsystem? 
    Vi har rådført os med de førende journalsystemudbydere (Vettigo og Nordhealth/Provet Cloud) og overførsel af reminders vil desværre ikke være en mulighed uden omfattende teknisk udviklingsarbejde, som desværre ligger udenfor vores ekspertise. Vi vil gøre vores bedste for at sørge for, at jeres kunder kontakter jer med henblik på oprettelse af nye remindere. Vi kan yderligere forstå på udbyderne, at majoriteten af de klinikker, som bruger platformen, simpelt vil kunne tilføje SMS’er til eksisterende email remindere. Begge udbydere har guides til opsætning af remindere. Hvis du ønsker yderligere konsultation angående opsætning eller udvikling af remindere er du meget velkommen til at kontakte os. 
  • Jeg har ikke et journalsystem at overføre reminders til. Hvad gør jeg så? 
    Vi er bekendt med løsninger til lægeklinikker, såsom NemKlinik.dk, men kender desværre ikke til andre gratis løsninger og har heller ikke erfaring med dem. 

DK-NON-251200008